fredag den 11. maj 2012

DIY knyttede læderringe


De er simpelthen så nemme at lave, og hvis I kan se bort fra mine u-manicurerede hænder (læs: virkelig beskidte labber, der bærer præg af sekundlim og raku-brænding) så læs med her, og se, hvordan man gør.

Til mine ringe har jeg brugt 2 mm farvet læder, men man kan med garanti bruge alt muligt andet også. Jeg overvejer at forsøge med de der farvede ledninger, der er inden i ledninger. Jeg bruger ca. 75 cm på en ring.

En tang, der ikke sætter mærker er god at have, men ikke et must!











Start med at vikle tre gange om pege- og langefinger. Lad en snip på 5-7 cm hænge, og lad den yderste snip være den længste, den der fører ud til højre i billedet.











Så føres snøren rundt om de tre viklinger, væk fra dig selv. Altså, hold med tommelen, og før snøren omkring de tre første viklinger.












Vikl tre gange omkring. Her fører den lange snip igen ud af billedets højre side. Sørg for at holde fast med tommelen.












Det ser måske lidt tricky ud, men snøret er ført ind langs pegefingeren, viklet neden om de tre sidste viklinger, og ført ud ved langefingeren igen. Det gir meget god mening, når man sidder med det;)










Det er nemlig starten på den sidste runde af viklinger. De fører om de tre seneste viklinger og afslutter bolden. Se bare her:












Stramme, stramme, hive, hive, tænke, tænke, vende, dreje, (bande)

Og så har du en løs abehånd. Nu skal den bare strammes til, og her er det smart, men ikke nødvendigt med en tang.









Når du strammer, så lad den næstsidste 'boble' være stor. Prøv den på fingeren, klip den første snip af, stram til, og klip af. Færdig badut!














Sådan! Din første ring er klar, nu er det bare om at lege med farver!

Ahøm, og så lige en How-Not-To-Do-It: jeg havde for travlt med at lave denne DIY, så tangen nippede et hul i læderet. Øvli, men det ses heldigvis ikke, når jeg har den på:)








Elsker allerede disse sommerfarver:)





4 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, må lige se om jeg ikke har noget lædersnor, i min kreasamling, i morgen.

    SvarSlet
  2. Hej hvor er den fin, da jeg var spejder blev knuden kaldt for abehånd. smil... ha en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Ej hvor er de fine - skal da helt sikkert prøves. Hvor har du det flotte lædder fra ??

    SvarSlet
  4. Hvor er de bare skønne - dem skal jeg da helt sikkert prøve at lave en dag.

    SvarSlet